Jeg har ventet spændt på at se Vinnaithaandi Vaaruvaayaa, alene af den årsag at filmen er lavet af ingen andre end Goutham Vasudev Menon.

Jeg plejer elske at skrive anmeldelse af de film som på en eller anden måde har gjort indtryk på mig, hvilket også er tilfældet med denne film, blot at filmen får en masse kritik og ganske få rosende ord herfra. Men noget tyder på at jeg ikke engang har lyst til at skrive en anmeldelse denne her gang. Men her er kort om filmen: Karthik (spillet af Simbu) bliver forelsket i Jessie (Trisha) som er et år ældre end ham, og er kristen, hvorimod Karthik er hindu. Disse to ting er “tabu” brydende samt en hindring for de to kan få hinanden. Hvorvidt om de to får hinanden eller ej, må du se filmen for at finde ud af det.
Hovedpersonerne i filmen er Simbu & Trisha. Trisha ser skøn ud i filmen, men faktum er altså den at enhver kvinde har kapacitet nok til at spille hendes rolle, samt se godt ud med en dygtig stylist/makeupartist. Der er intet intet og jeg jeg siger det igen: INTET, hokuspokus over hendes rolle i filmen. Simbu er HELT nede på jorden i denne film, man skånes for at høre om “jeg-er-little-superstar” replikker. OG bortset fra de ovennævnte ting, så er filmen rent ud sagt skod! Filmen er langtrukken og har intet nyt at byde. Gautham Menon har skuffet mig.Jeg ved den yngre generation har en hel anden mening om denne film og jeg bliver overrasket når jeg læser at den mange fra den yngre generation synes godt om filmen, og jeg kan samtidig ikke lægge skjul på at jeg er nysgerrig for at finde ud af hvad årsagen til de er blevet fanget af filmen.
Personligt er jeg ved at være godt træt af tamilsk kærlighedshistorier fra filmeverden i Indien som intet nyt har at byde. For det er den samme historie vi ser igen…igen…og igen. INTET NYT.
Vinnaithaandi Varuvaayaa —-> SKOD FILM.
One comment for this post
Jeg har kun set de første 24 min. af filmen - og jeg var ikke engang særligt koncentreret om disse minutter - men jeg tillader mig alligevel at kommentere din anmeldelse
Jeg er absolut enig med dig i, at de tamilske film ikke har meget (nyt) at byde på. Det virker som om, de er låst fast inden for en bestemt ramme med kærlighedshistorier som omdrejningspunktet. Det er efterhånden sjældent, at der udkommer en film med lidt substans, synes jeg. Jeg har i hvert fald mistet interessen for dem. Dette gælder ikke lige specifikt denne film, som jeg jo ikke har set
men generelt.
Jeg håber, at der på et eller andet tidspunkt sker en mere markant udvikling i den tamilske filmverden, men tror der er rigtig lange udsigter. Men filmenes indhold hænger jo også i høj grad sammen med de forskellige målgruppers forventninger etc. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvad der bestemmer hvad
Men det er jo nok mere kompliceret end som så
Nogle vil have ren underholdning, andre vil have noget, der giver stof til eftertanke osv. osv.
Jeg vil i hvert fald fortsat glæde mig over, at der bliver produceret en række gode ikke-tamilske film med langt mere interessant indhold
Add your comment