Hvordan kan et enkelt spørgsmå fylde ens weekend? Det er sket for mig og jeg har haft meget svært ved at svar på selve spørgsmålet, idet der er tale om følelser. Selvom det blot var et spørgsmål så var jeg fyldt med endnu flere spørgsmål og tanker, som var lidt svært at give slip på. Nu har jeg valgt at stille det samme spørgsmå til jer :)

I Danmark er det ulovligt for læger at foretage kunstig befrugtning på rugemødre. Men det er ikke forbudt, hvis en mand finder en rugemor og gør hende gravid - enten naturligt eller ved hjælp af insemination, hvor sæd bliver overført kunstigt. Selv om det gør vejen til børn længere for barnløse, er rugemødre ikke interessant for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse.

“Det er jo ikke tilladt ifølge lovgivningen, og det er ikke noget, vi overhovedet har drøftet at få ændret. Det er slet ikke noget, der er i vores overvejelser,” siger formand Tina Ovesen. Foreningen oplyser, at de gentagne gange er blevet rådspurgt af bøsser om forholdene omkring rugemødre.

I fredags blev jeg spurgt om jeg kunne tænke mig at være rugemor. Spørgsmålet kom bag på mig og dog skal det siges at det blot var et spørgsmål og der lå intet bag spørgsmålet. Men stadig var det et meget vanskeligt spørgsmål at svar på.

”Nusha prøv at forestille dig, at en af dine allerbedste venner ikke kan få børn, eller hvis en af dine søskende ikke kan få børn, vil du så sige ja til at være deres rugemor hvis de spurgte dig om det?” Spørgsmålet blev stillet i forbindelse med at en af mine venner har valgt at blive sæddonor, hvilket han har det fint med. Selvfølgelig har det ikke været helt nemt at træffe beslutningen, men han nu valgt at sige ja til at være sæddonor.

Tilbage til min vens spørgsmål. Jeg må ærlig indrømme at jeg synes det var et meget indviklet, vanskeligt samt følsomt spørgsmål at tage stilling. Jeg er meget afklaret medhensyn til det at at få børn. Jeg vil gerne have over 35 børn og dem skal jeg nok få…tro mig jeg skal nok få alle de børn jeg gerne vil have, for jeg ved hvad jeg taler om :) Jeg vil meget meget gerne adoptere et barn, og hvis det viser sig at jeg af en eller anden årsag ikke er frugtbaredygtig så ønsker jeg at adoptere flere børn, og jeg vil derfor ikke bruge en rugemor eller noget andet. OG tanken har heller aldrig strejfet mig, for jeg vil ikke udsætte en anden kvinde for noget som er så følelsesmæssigt betinget.

Det er nu heller ingen hemmelighed at jeg også gerne vil mærke det at have et liv i min mave, for jeg tror det er noget af det smukkeste man kan opleve :) OG jeg er sikker på at jeg vil se ret godt ud med en stor mave og jeg vil jo gerne opleve en kundu mig, hvilket ikke kan undgåes når man er gravid :P Men min verden vil ikke gå under hvis jeg ikke vil være i stand til at mærke et andet liv i mig. Der findes heldigvis mange mange andre smukke oplevelser her i verden :) Jeg har den overbevisning at man ikke behøve selv at føde et barn for at kunne give barnet kærlighed og omsorg.
Jeg kan sagtens forstå at folk gerne vil have deres helt egne børn og ønsker at finde en rugemor eller sæddonor. Jeg mener helt klart, at der er forskel på at aflevere sæd end at være rugemor. Groft sagt så er mandens opgave færdig efter at have afleveret sin sæd. Hvorimod kvinden er forbundet til barnet både fysisk og psykisk og jeg tror ikke at jeg vil være i stand til at være rugemor, for der er en masse følelser forbundet med dette og jeg vil ikke kunne adskille rollen som rugemor og følelserne væk fra hinanden. Det er jeg simpelthen ikke stærk nok til.

Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe min ven/veninde som ikke kan få børn eller mine søskende, og jeg tror nok de ved hvor meget det er at jeg holder af dem og hvor meget det er at jeg vil hjælpe dem når de får brug for et eller andet. Men lige præcis det med rugemor er noget der er for svært for mig for der mange ting som man skal forholde sig til. Er jeg egoistisk at jeg ikke bare kan sige ja til spørgsmålet?

Hvis der blot var tale om ægdonation, (som forhåbentlig snart bliver lovlig her) så tror jeg ikke at jeg vil holde mig tilbage for at donere æg. Men vil jeg kunne helt abstrahere mig fra at jeg ikke har et forhold til barnet? Vil du være rugemor eller sæddonor? Vil du kunne lade være at føle at det et eller andet sted er dit barn, hvordan vil du have det med at det ikke er dig der opdrager det?

Hvad med barnet? Det er også enormt vigtigt at have i baghovedet at det ikke kun er de voksnes behov/ønsker/følelser der skal opfyldes men at man også skal tænke på det kommende barn. Personligt vil jeg have det underligt samt føle mig forladt hvis jeg ikke at vidste hvem min fader er, hvis jeg havde været undfanget med sæd fra en fremmed, og i hele taget generel vil jeg have det svært ved ikke at vide hvem de personer er som er årsagen til min eksistens.